Update og lidt billeder

Så blev der igen en stille aften til lige at få uploaded et par billeder, som jeg har fået en lille opsang på var ved at være tid.

Vi starter med det første glimt vi fik af Seattle, da vi kørte sydpå ad Interstate 5 for godt en måned siden.

lidt aftenstemning

Walmart blev plyndret en sen aftentime. Hurra for 24 timers åbningstid. Der var nok en enkel lukkelovsentusiast der ville rynke lidt på næsen.

Første møde med Portland og de amerikanske motorvejssammenfletninger.

En af Portlands specialiteter: mikrobryggerier. Vores kærlighed faldt på denne hyggelige irskinspirerede version.

Frokoststop med Mt. Baker i baggrunden omend det er svært at se på billedet.

Vu fra bilen

Nu begynder kysten for alvor at afsløre noget af sin skønhed

Tilføj billedtekst

Bilen i Oregon Dunes, som er nogle enorme klitformationer der ville have gjort Troels Aagaard (KU's kystmorfologi-guru) utrolig stolt på vegne af den samlede globale natur.

ATV's var meget populære i klitterne. Et faktum der formentlig ville få førnævnte Troels Aagaard til at knække spidsen af sin pibe (omend han øjeblikkeligt ville samle den igen med gaffa).

I jagten på et sted at sove kom vi forbi denne lille skønhed, som blev vores aftensmadslokation. Man får jo ikke just ondt i øjnene.

Og se hvem der kom forbi for at hilse på.

Længe leve selvudløser, ham der opfandt trangiaen og ikke mindst dåsemad.

Efter langt om længe at have fundet en gratis lejrplads blev der redt op. Dette er dog morgenbilledet, hvor Simon Bager har list vanskeligt ved at få banket liv i sit kadaver.

Endnu en prøve på den aldeles nærværende fauna.

Tilbage ved kysten og den let irriterende men på samme tid mystificerende tåge. Simon nyder en banan med The Pacific i baggrunden.

Undertegnede i Devils Punchbowl. Et kæmpe tidevandsskabt hulesystem skåret ud i sandsten. Varmer en naturgeografs hjerte.

Endelig forsvandt tågen for en stund og man fik chance for at promovere sit fag en smule.

Simon Bager som flot fyr i Oregon Dunes

Mikromorfologien skal selvfølgelig også studeres. Hvilke former...

På vej mod det vestligste punkt i de samlede 48 stater.

Der er den så. Lidt skuffende med tågen, men så kan man jo heldigvis glæde sig over at Henrik Søgaard (Geo's klima-guru) havde ret når han sagde at luft bliver varmere når det stiger til vejrs henover eksempelvis en kystklint som denne (tågen langs jorden forsvinder på læsiden af klinten).

Igen er kysten gavmild for øjnene.

Billede ned fra den højeste vejbro i Oregon.

Efter at have kørt i en evighed for at finde en lejrplads skulle vi lige have en whisky-ginger ale at sove på. Vi var her nået lige over grænsen til Californien.

Vi kunne se på kortet vi var ganske tæt på havet, men det var mørkt da vi kom frem, så vi måtte vente til om morgenen inden denne udsigt åbenbarede sig. Smukt.

To små mennesker i et stort træ. Redwoodskovene er enorme. Den højeste træsort i verden. De bliver op til 120 m.

Og i frøperspektiv

Markedsdag i den lille hippieby Arcata i det nordlige Californien. Et sted vi hurtigt forelskede os i og derfor tilbragte 4 timer i, selvom vi egentlig bare var på jagt efter et kort over Californien.

Tophastighed: 270 km/t - mon det er med eller uden trailer??

Vi sluttede lige af med at spise lidt hippieøkologi på en af de lokale cafeer. Forrygende lækker broccolicremesuppe til undertegnede og en økogrøntsagstærte til Bageren. Man er vel en af de lokale.

Redwood-skovene i grænselandet mellem Oregon og Californien blev inspiceret i massevis. Enorme og smukke træer der bidrager flittigt til et flot CO2-budget. Bare ikke nok desværre.

Et hult træ der kan rumme en Ford Explorer. De er voksne, de der redwoods.

En blå Ford Explorer holder tilfældigt parkeret ved siden på en tilfældig californisk highway...

...ved floden nedenfor skrænten ligger en bunke af noget der kunne minde om mennesketøj, men der er ingen mennesker at se...

...til gengæld viser det sig at et pragteksemplar af den sjældne blegrøvede ferskvandshvalros er strandet i floden i nærheden, men der stadig intet spor af mennesker. Mystisk. Hvor er menneskene blevet af? Kører en Ford Explorer '93 virkelig kun 2 kilometer på literen og hvad er det den blegrøvede ferskvandhvalros spiser for at blive så bleg i de nedre regioner? Følg med i næste afsnit af "Gummistøvler og ham der vrøvler".

Man kan jo ikke sige andet end at det er pænt. Og baggrunden er også flot.

Simon klarer opvasken efter en herlig omgang Chef Boyardee's Spaghetti and meatballs. En storslået (læs: ussel) dåsemadskok der skænkede os nogle skønne (læs: nødvendige) kolinariske oplevelser. Selvsamme kok som kokkererer for min nye flatmate - yum!

Generalforsamling i Point Reyes Pelican Association

Vultures var tilsyneladende ikke velkomne.

Det er alt for nu. Vi er lige på trapperne af San Francisco, så glæd jer til de næste billeder=)

Første uge i skolen er afsluttet med succes. Det lader til at være nogle udmærkede forelæsninger og stoffet er overskueligt i sværhedsgrad, omend lettere latterlig i kvantitet. Man skal lige vende sig til at frihed under ansvar er inddraget til fordel for en kontrolkultur der får Lenins Sovjet til at minde om et kollektiv i 60'ernes San Francisco (er denne blok offentlig? for så bliver jeg nok sagsøgt nu). Anyways, fede mennesker og al mulig grund til at være optimist. Jeg smiler over hele hovedet=) Håber I har det på samme måde derhjemme og hvor I ellers befinder jer.

Bis bald