Næste kapitel

Så skal vi vist lidt videre på vores rejse rundt i USA. Vi kørte lige ud af Yosemite i sidste afsnit. Nu skal vi sydpå til Fresno og så østover til Kings Canyon og Sequia National Park.

Iøvrigt skylder jeg lige at rette en dybfølt tak til Google for endelig at give en mulighed for at uploade flere billeder af gangen. Det gør altså livet væsentlig lettere omend det betyder I skal tygge jer igennem lidt flere billeder=)

 Man skulle ikke langt ud af parken inden man kørte i steppeagtigt landskab som dette

 Frodigheden er total erstattet af tørke

 Men det var nu meget skægt at se lidt andet, og det er jo bestemt ikke grimt at kigge på

 Øst for Fresno er der utrolig mange frugtplantager. Der bliver pumpet lidt grundvand for at holde sådan noget kørende i den varme.

 Der var vinmarker, appelsin-, fersken-, avocado- og en masse andre slags plantager

 Man kører igennem en lille stump af Sequia-skovene på vej ind til Kings Canyon. Det er nogle solide stykker pind.

 De hule af dem blev brugt som bolig for de første lumberjacks der kom til området i sin tid

 Lidt fauna. Et lille jordegern

 Sequia er den største træsort i verden på alle områder undtaget højde, hvor Redwoods er rekordholder.

 General Shermans tree. En af de store drenge.

 Sequia-træer er stort set immune overfor alt undtaget motorsave. De har en ekstrem tyk bark som gør dem i stand til at modstå skovbrande. Faktisk er skovbande gode for dem, da de fjerner alt omgivende vegetation mens varmen får Sequia-træerne til at smide deres frø, så de kan reproducere sig.

 Undertegnede ved foden af generalen

 Der var en del tvillingetræer som disse

 På vej mod Kings Canyon var der nogle udsigter der tog pusten fra dig

 Der begynder igen at komme lidt vegetation i landskabet efterhånden som vi kommer op i Sierra Nevada-bjergene igen

 Frokost-spottet

 Yndige klippeformationer var der også rigeligt af

 Og som altid et par vandfald der skulle inspiceres

 Kontrolleret afbrænding af underskoven for at undgå hurtig spredning af vilde skovbrande

 ja, det ligner jo et postkort hvis I spørger mig

 Nu kom vi ind i bunden af King's Canyon. Flotte gamle bjerge. Utroligt at en flod kan skære sig så langt ned i bjerge hvis bare der er tid nok.

 Mener denne canyon er ca. 700 m dyb på det dybeste sted (hæng mig ikke op på det)

 Så bliver der leget fotograf

 Dette er iøvrigt meget aktivt sortbjørnehabitat, så man skulle igen have alt ud af bilerne, hvis man skulle ud og gå en tur

 Forstår godt Simon nyder udsigten

 Ned langs canyon'en

 Og så til den anden side

 Det obligatoriske dyp. Denne gang i selveste King's River

 Lækkert, lækkert vand

 To drengerøve i et smukt, smukt landskab

 På vej ud af King's Canyon. Der er gået lidt TNT til at bygge de der veje

 Lige ved begyndelsen af Canyon'en

 Det er virkelig smukt når solen kommer ned i en vinkel hvor den begynder at kaste skygger

 Jeg burde virkelig kigge den anden vej

 Et udkigspunkt på vejen ind i Sequia National Park

 De er meget dygtige til at få knaldet en masse skilte op i deres nationalparker med interessant information om biologi, geologi og andre spændende fagområder.

 Rød sol på hvidt bjerg - mmmm!

 Vi fandt en lejrplads langt oppe i bjergene. Det var eddermukme koldt da vi vågnede. 0 grader

 Det er vores tube-tent ikke rigtig gearet til, så vi måtte begge op midt om natten og gå varme i kroppen og tage alt vores tøj på

 Men morgen blev det og vi lavede dejlig varm havregrød og kaffe. Trangiaen var ellers sjældent i aktion om morgenen, men denne morgen var det nødvendigt.

 Værsgo at tælle træringe

 Må jeg præsentere verdens største træ

 Og her med to knejte i forgrunden. Der var et skilt her hvor fotografen står, som satte det meget fint i perspektiv ved at skrive at et menneske på 6 fod (ca. 180 cm) der kigger op på det træ svarer til en mus der kigger op på et 6 fods menneske. Det må se sygt ud.

 Vi fandt en klippe vi kunne kravle op på for at få en fed udsigt. Sequia er en rigtig flot park for mange andre grunde end blot træerne

 Her i baggrunden er nogle af de højeste toppe i Sierra Nevada bjergkæden

 Det går naturligvis lidt opad når man vil have de gode udsigter

 Geologen løber nogle gange af med mig.

 Et solidt rodnet skal der jo til for at holde sådan et træ oprejst

 Ganske imponerende træer må man sige

På vej ud af parken fandt vi et træ hvor Søren Spætte havde været på spil. Det er komplet gennemhullet af spættenæb.

Vi kørte ned til en sø der hedder Lake Isabella i den sydligste ende af Sierra Nevada-bjergkæden for at sove. Her var temperaturen væsentligt højere end vi før havde oplevet. Dog kun en forvarsel om hvad der ventede os næste dag i Death Valley. Det er i næste omgang. Nu skal jeg i køjen, da klokken netop har rundet 01.47 i Vancouver=)

Håber det hele går som det skal.

Fuld damp!