Så skal vi vist lidt videre på vores rejse rundt i USA. Vi kørte lige ud af Yosemite i sidste afsnit. Nu skal vi sydpå til Fresno og så østover til Kings Canyon og Sequia National Park.
Iøvrigt skylder jeg lige at rette en dybfølt tak til Google for endelig at give en mulighed for at uploade flere billeder af gangen. Det gør altså livet væsentlig lettere omend det betyder I skal tygge jer igennem lidt flere billeder=)
Man skulle ikke langt ud af parken inden man kørte i steppeagtigt landskab som dette
Frodigheden er total erstattet af tørke
Men det var nu meget skægt at se lidt andet, og det er jo bestemt ikke grimt at kigge på
Øst for Fresno er der utrolig mange frugtplantager. Der bliver pumpet lidt grundvand for at holde sådan noget kørende i den varme.
Der var vinmarker, appelsin-, fersken-, avocado- og en masse andre slags plantager
Man kører igennem en lille stump af Sequia-skovene på vej ind til Kings Canyon. Det er nogle solide stykker pind.
De hule af dem blev brugt som bolig for de første lumberjacks der kom til området i sin tid
Lidt fauna. Et lille jordegern
Sequia er den største træsort i verden på alle områder undtaget højde, hvor Redwoods er rekordholder.
General Shermans tree. En af de store drenge.
Sequia-træer er stort set immune overfor alt undtaget motorsave. De har en ekstrem tyk bark som gør dem i stand til at modstå skovbrande. Faktisk er skovbande gode for dem, da de fjerner alt omgivende vegetation mens varmen får Sequia-træerne til at smide deres frø, så de kan reproducere sig.
Undertegnede ved foden af generalen
Der var en del tvillingetræer som disse
På vej mod Kings Canyon var der nogle udsigter der tog pusten fra dig
Der begynder igen at komme lidt vegetation i landskabet efterhånden som vi kommer op i Sierra Nevada-bjergene igen
Frokost-spottet
Yndige klippeformationer var der også rigeligt af
Og som altid et par vandfald der skulle inspiceres
Kontrolleret afbrænding af underskoven for at undgå hurtig spredning af vilde skovbrande
ja, det ligner jo et postkort hvis I spørger mig
Nu kom vi ind i bunden af King's Canyon. Flotte gamle bjerge. Utroligt at en flod kan skære sig så langt ned i bjerge hvis bare der er tid nok.
Mener denne canyon er ca. 700 m dyb på det dybeste sted (hæng mig ikke op på det)
Så bliver der leget fotograf
Dette er iøvrigt meget aktivt sortbjørnehabitat, så man skulle igen have alt ud af bilerne, hvis man skulle ud og gå en tur
Forstår godt Simon nyder udsigten
Ned langs canyon'en
Og så til den anden side
Det obligatoriske dyp. Denne gang i selveste King's River
Lækkert, lækkert vand
To drengerøve i et smukt, smukt landskab
På vej ud af King's Canyon. Der er gået lidt TNT til at bygge de der veje
Lige ved begyndelsen af Canyon'en
Det er virkelig smukt når solen kommer ned i en vinkel hvor den begynder at kaste skygger
Jeg burde virkelig kigge den anden vej
Et udkigspunkt på vejen ind i Sequia National Park
De er meget dygtige til at få knaldet en masse skilte op i deres nationalparker med interessant information om biologi, geologi og andre spændende fagområder.
Rød sol på hvidt bjerg - mmmm!
Vi fandt en lejrplads langt oppe i bjergene. Det var eddermukme koldt da vi vågnede. 0 grader
Det er vores tube-tent ikke rigtig gearet til, så vi måtte begge op midt om natten og gå varme i kroppen og tage alt vores tøj på
Men morgen blev det og vi lavede dejlig varm havregrød og kaffe. Trangiaen var ellers sjældent i aktion om morgenen, men denne morgen var det nødvendigt.
Værsgo at tælle træringe
Må jeg præsentere verdens største træ
Og her med to knejte i forgrunden. Der var et skilt her hvor fotografen står, som satte det meget fint i perspektiv ved at skrive at et menneske på 6 fod (ca. 180 cm) der kigger op på det træ svarer til en mus der kigger op på et 6 fods menneske. Det må se sygt ud.
Vi fandt en klippe vi kunne kravle op på for at få en fed udsigt. Sequia er en rigtig flot park for mange andre grunde end blot træerne
Her i baggrunden er nogle af de højeste toppe i Sierra Nevada bjergkæden
Det går naturligvis lidt opad når man vil have de gode udsigter
Geologen løber nogle gange af med mig.
Et solidt rodnet skal der jo til for at holde sådan et træ oprejst
Ganske imponerende træer må man sige
På vej ud af parken fandt vi et træ hvor Søren Spætte havde været på spil. Det er komplet gennemhullet af spættenæb.
Vi kørte ned til en sø der hedder Lake Isabella i den sydligste ende af Sierra Nevada-bjergkæden for at sove. Her var temperaturen væsentligt højere end vi før havde oplevet. Dog kun en forvarsel om hvad der ventede os næste dag i Death Valley. Det er i næste omgang. Nu skal jeg i køjen, da klokken netop har rundet 01.47 i Vancouver=)
Håber det hele går som det skal.
Fuld damp!