Atter er vi ude i ørkenen
Efter et par nætter på lækkert hotel i Vegas er vi tilbage på bagsædet af exploreren. Det var denne nat vi blev vækket om natten af park rangers, som ikke synes det var en god ide at sove i nationalparken. Vi trak turistkortet og slap med en advarsel og blev bedt om at smutte ud af parken.
Men det sted vi fandt var jo egentlig meget lækkert
Som vi atter kørte ind i parken kom de karakteristiske røde sandsten frem, som vi alle kender fra mangt en westernfilm
I bunden af billedet ses båden der over millioner af år har skåret sig ned gennem bjergene
Når man nåede ind i bunden af parken startede det de kaldte The Narrows (Smalheden), hvor man kun kunne fortsætte gennem floden.
Det var en speciel men super fed oplevelse
Man kan lære meget om grundvandsstrømninger og lagringer af sedimenter ved at kigge på sådan en side=)
En klippe vi tænkte vi gerne ville op på.
Det er også en meget yndet klatredestination
På vej op på den lille knold. Vi havde kun fået en enkel liter vand med til os begge, da vi ikke regnede med at bruge mere end en formiddag i Zion, men den park tog os med storm. Derfor kom vi afsted på vores lille vandretur med alt for lidt vand, hvilket gjorde det lidt spændende i middagsheden.
Nu går der lidt rod i kronologien, men det her er et kig videre op i The Narrows, hvor folk tager på ugelange vandreture.
Opstigningen er startet.
En helt utrolig smuk park
Et kig ned igennem dalen ca. 1/3 oppe
Tæt på toppen
Vommen luftes, da det var rigtig varmt her.
Kun den sidste lille bid mangler
Det var skræmmende for ude over kanten er der 400 m lige ned i dalen. Lodret!
Der skal vi ud
Man skulle holde sig på stien
Simon tager et forsigtigt kig i dalen.
Så er vi oppe. Smukt!
Her er udsigten den anden vej
Der var de så på toppen. Vi står altså ikke så tæt som det ser ud...
Det var ikke meget sjovere at gå¨ned ad
Nedstigningsbreak
Det obligatoriske floddyb forberedes
Nice
Endnu engang fik vi en fantastisk solnedgang på vej mod Salt Lake City
Ingen kommentarer:
Send en kommentar